Viser opslag med etiketten Brød og andet bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brød og andet bagværk. Vis alle opslag

lørdag den 21. september 2013

Madpakkeboller: Fuldkornsstykker

Madpakkeboller: Fuldkornsstykker
Tiden til skolestart var der for mig, derfor betød det også lækre madbrød. Jeg bagte en stor portion og frøs ned så jeg havde til en god periode. Hvilket minder mig om at jeg nok snart bør bage igen, da dette er ved at være en måned siden ;)

Ingredienser:
1 pk gær
2 tsk salt
2 tsk sukker
400g grahamsmel
200g rugmel
400g hvedemel
2 dl havregryn
8 dl vand
1 æg + ekstra havregryn (til pensling og drys)

Sådan gør du:
1. Bring dl vand og havregryn i kog og lad det trække til det er håndvarmt.
2. I en stor skål blandes salt, sukker, gær og 3 x mel og heri hældes de håndvarme havregryn og resten af vandet.
3. Ælt dejen godt sammen med hænderne, den skal være let klistret stil den til hævning lunt og tildækket i 1 time.
4. Ælt igennem og form 24 boller. Sæt dem på en plade og rids dem i toppen.
5. Efterhæver 30 min.
6. Pensl bollerne med æg, drys med havregryn og bag dem midt i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 min.

Smager skøøøønt! :)

Madpakkeboller: Grove Gert

Madpakkeboller: Grove Gert
Er navnet ikke smukt? Min søn valgte navnet! Haha! Men disse basser er nogle lækre boller, som er helt formildable i madpakken. Mums

Ingredienser:
1 pk. gær
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
400g grahamsmel
600g hvedemel
1dl hørfrø
1dl femkornsblanding
8dl vand
1 æg til pensling

Sådan gør du:
1. Bring dl vand, hørfrø og femkornsblanding i kog og lad det trække til det er håndvarmt.
2. I en stor skål blandes salt, sukker, gær, mel og grahamsmel, og heri hældes den håndvarme kornblanding og resten af vandet.
3. Ælt dejen godt sammen med hænderne, den skal være let klistret stil den til hævning lunt og tildækket i 1 time.
4. Ælt igennem og form 24 boller. Sæt dem på en plade og rids dem i toppen. Efterhæver 30 min.
5. Pensl bollerne med æg, og bag dem midt i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 min.

Mini pølsehorn

Mini pølsehorn. 
- perfekte til ungernes madpakker. 
Antal: 16 stykker. 

Ingredienser: 
1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup og brunchpølser eller cocktailpølser. 


Sådan gør du:
1. Opløs gæren i mælken. 
2. Kom resten af ingredienserne i mælken. 
3. Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter). 
4. Lad dejen hvile i 30 minutter. 
5. Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse. 
6. Skær ti trekanter ud af hvert rektangel. 
7. Smør de små trekanter med en god ketchup. 
8. Læg pølsen på den brede ende af trekanten. 
9. Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende og pensl med et sammenrørt æg. 
10. Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
11. Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter
Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.



fredag den 19. oktober 2012

Bradepandebrød

- Med helt perfekt lækker krumme og passende blødhed til sandwiches.

Igår til Den Store Bagedag - stod der nemmelig også sandwich brød på 'to-do-listen'.


Se lige hvor lækkert og luftigt det her brød ser ud - og jeg lover jer - det ER lækkert!

Bradepandebrød
1 stor bradepandefuld

Du skal bruge:
  • 700g hvedemel
  • 2½ dl lunken vand
  • 1½ pk gær
  • 1 dl olie
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 dl tykmælk (eller ymer, ylette, yougurt naturel osv.)
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vand og tilsæt de resterende ingredienser.
  2. Dejen skal æltes i mindst 5 minutter - så her er en røremaskine guld værd!
  3. Hæve i 45 minutters tid, og kommes herefter i en bagepapirs-beklædt bradepande.
  4. Pensles hurtigt med lidt vand og kommes i ovnen.
  5. Bages i 18-25 minutter ved 200grader - men hold øje!
  6. Når brødet er afkølet kan det skæres ud i passende str.


torsdag den 18. oktober 2012

Brydebrød


Sådan to lækre fætre her ligger nu og venter på at det bliver weekend og familie-morgenmads-hyggetid igen. Idag har det jo som tidligere nævnt været Den Store Bagedag 2012 - og denne omgang Brydebrød har været éen af de ting vi herhjemme har bagt. Opskriften er lidt på gefühl, men du får den herunder, da jeg noteret undervejs.

Brydebrød
2 stks á 7 brød

Du skal bruge:
  • 500g hvedemel
  • 35g gær
  • 3½ dl vand
  • 1½ spsk olie
  • 1½ tsk salt
  • Drys af forskellig art
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i håndlunt vand.
  2. Tilsæt hernæst de øvrige ingredienser og ælt dejen godt - gerne i 4-6 minutter.
  3. Herefter kommes et klæde over dejen og den hæver i 45 minutter.
  4. Nu deles dejen i 14 stykker som formes til boller.
  5. Bollerne placeres på en bageplade som en blomst. Én bolle i midten, de resterende rundt om - men husk et lille mellemrum i mellem på ca. 2-2½ cm. (En "blomst" pr. bageplade!)
  6. Efterhæve i 20 minutter.
  7. Pensl' med vand og drys med det du har lyst til. Jeg har her drysset med blå birkes, græskarkerner, sesamfrø og Nigella frø.
  8. Bages i 10 minutter i en 250graders forvarmet ovn.


mandag den 15. oktober 2012

Durumboller


Durumboller
15 stks

Du skal bruge:

Fordej:
  • 2 dl vand
  • 5g gær
  • 350g durum mel
Grunddej:
  • 45g gær
  • 3dl vand
  • 1½ tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk olie
  • 200g durum mel
Sådan gør du:
  1. Start med fordejen; Opløs gæren i vand og tilsæt mel.
  2. Ælt det godt og sæt på køl til næste dag.
  3. Nu skal grunddejen laves; Opløs gæren i vand og tilsæt salt, sukker og olie.
  4. Tilsæt så fordejen og tilslut det sidste mel og ælt det hele godt.
  5. Lad dejen hvile tildækket i 30 minutter.
  6. Slå dejen ud og form 15 boller.
  7. Lad dem hæve til dobbelt str. på en bageplade.
  8. Bages i 12-15 minutter ved 200 grader.

søndag den 14. oktober 2012

Madpakkeboller


Lækre, nemme og mættende - så bliver det ikke bedre til madpakken eller mavsen!

Madpakkeboller
12 stks

Du skal bruge:
  • 1 pakke gær
  • 2dl vand
  • 2dl mælk
  • 6 spsk olie
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2½ dl havregryn
  • 2½ dl durummel
  • 2½ dl grahamsmel
  • 2½ dl hvedemel
  • Sammenpisket æg og havregryn til pensling og drys.
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt mælk, salt, sukker og olie.
  3. Tilsæt så havregryn og de 3 slags mel.
  4. Ælt dejen godt, og lad den hæve tildækket i 45 minutter.
  5. Form 12 flade rektangulære brød og læg dem på en bagepapirs-beklædt bageplade og lad dem hæve i ca. 20 minutter.
  6. Pensl med sammenpisket æg og drys med havregryn.
  7. Bages i ca. 15 minutter ved 200 grader.

fredag den 5. oktober 2012

Hjemmebagte pitabrød


Pitabrød
6 store stykker

Du skal bruge:
  • 3½ dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk groft salt
  • 500 g hvedemel
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salten.
  2. Ælt ca. ½ af melet i dejen.
  3. Ælt lidt af det resterende mel i af gangen. Dejen skal være smidig, men må ikke hænge fast i fingrene.
  4. Dæk skålen til og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. 1 times tid.
  5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. Slå dejen ud på et melet bord og del dejen i 6 lige store boller og rul dem ud i en cirkel, de skal være ca. ½ cm tykke.
  7. Lad dem efterhæve i ca. 10 min.
  8. Bag dem i ca. 8 min, brødene skal "pustes" op og gerne være lidt lysebrune.
  9. Afkøles på en rist eller serveres med det samme.

Husk at komme netop dit yndlingsfyld i - herhjemme er vi ret vilde med iceberg, agurk, majs, skinke, peberfrugt og cherrytomater - som også kan ses på overstående billede :-)

søndag den 23. september 2012

Birkes boller

Lækre, luftige boller - springfyldt med en masse lækre blå birkes!


Disse boller er super nemme at lave - og så smager de bare hammer godt! Hvis du ikke bryder dig så meget om birkes inde i bollen, så undlader du blot at komme det i dejen.

Birkes boller
20 stks

Du skal bruge:
  • 1 kg hvedemel
  • 1 pakke gær
  • 1½ tsk salt
  • ½ dl blå birkes
  • 1 dl margarine
  • 6 dl lunken vand
  • Til pensling: 1 æg, 1 spsk vand, 1 drys salt og blå birkes.
Sådan gør du:
  1. Opløs gær i lunken vand og tilsæt de resterende ingredienser.
  2. Ælt dejen godt og til den til hævning i 30 minutter lunt og tildækket.
  3. Slå dejen ud til 20 boller og læg dem til efterhævning på en bageplade i 1 time.
  4. Pisk æg, vand og salt let og pensl bollerne med det, og drys med blå birkes.
  5. Bages i ca. 15 minutter ved 220 grader.

torsdag den 12. juli 2012

Burgerboller

Nemme, bløde, luftige og lækre - så bliver det bare ikke bedre!


Burgerboller
(12 små eller 8 store)

Du skal bruge:
  • 500g hvedemel
  • 1 pakke gær
  • ½dl olie
  • 1 æg
  • 3dl lunken vand
  • 3 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • Pensling: Vand
  • Pynt: Sesamfrø

Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt.
  3. Sæt dejen til hævning i ca. 30 minutter.
  4. Slå dejen ud og form 12 små (eller 8 store) boller, og tryk dem flade.
  5. Forvarm ovnen til 225grader, og pensl bollerne med vand og drys med sesamfrø.
  6. Bages i 10 - 12 minutter.

mandag den 2. juli 2012

Italiensk landbrød

- Med lækker sprød skorpe og fløjlsbrød lækker midte. Mmmmh. Fantastisk brød! :)


Italiensk landbrød
(1 stort brød eller 2 små)

Du skal bruge:
  • 50g gær
  • 6 dl lun vand
  • 2 spsk olivenolie
  • et lille drys salt
  • 250g durum mel
  • 800g italiensk hvedemel
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i væsken og lad blandingen stå i ca. 10 min.
  2. Tilsæt olie ogrRør melet sammen med væsken.
  3. Ælt dejen i omtrent 5 minutter - en røremaskine kan også snildt gøre det!
  4. Sæt dejen til hævning ved stue temp under et fugtigt viskestykke i 30 min.
  5. Slå dejen ud, ælt det sammen igen og form 1 stort halvfladt brød - eller to mindre.
  6. Læg det på en bageplade beklædt med bagepapir, rids en lille rids langs brødet (Husk ikke for dybt) og lad det efterhæve tildækket i 30 min.
  7. Pensel brødet med vand og bag brødet i en forvarmet ovn ved 200 grader i 25 minutter.

Lækkert, friskbagt Italiensk landbrød, klar til smør og en god skive ost, eller hvad man nu er til. Lækkert, det er brødet i hvert falde, og alle bør prøve dette brød!

fredag den 22. juni 2012

Små madbrød

- Og så endda i fine muffins forme! :-)


Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed at jeg lige for tiden er blevet bidt af en 'gal muffinform' - for alt hvad jeg kan overskue at komme i muffinsformen, kommer i muffinsformen!
Synes det er smukt - og der da også dejlig delikat ud, hvis jeg selv skal sige det.
Her får du opskriften på et af mine nye projekter i en muffinform - nemlig små madbrød. Her med drys af enten hørfrø eller græskarkerner, men man bestemmer jo selv hvad der skal på, og om der overhovedet skal noget på :-) God fornøjelse!

Små madbrød i muffinform
(ca. 24 styk)

Du skal bruge:
  • 1 pakke gær
  • 2 dl lun vand
  • 2 dl lun mælk
  • 3 spsk græsk yougurt 2% (eller andet tykt mejeri produkt)
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk honning
  • ½ dl olie
  • 600g hvedemel
  • 200g fuldkornsmel
  • 1dl fibrex
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lune vand og tilsæt mælk og græsk yougurt.
  2. Når det er rørt godt sammen, så tilsættes salt, honning, olie og fibrex.
  3. Herefter blandes de 2 slags mel i og dejen æltes godt sammen.
  4. Sættes til hævning i 1 time - lunt og tildækket.
  5. Herefter slåes dejen ud til 24 mindre boller, der hver især lægges i et "hul" i en smurt muffin form.
  6. Efterhæves i ca. 15 minutter, pensles med æg og drysses med græskarkerner, hørfrø eller lign. hvis dette ønskes. 
  7. Bages i ca. 15 minutter ved 200grader. 


Nydes friskbagte - gerne med smør, eller fryses ned til senere brug. Velbekomme! :-)

tirsdag den 19. juni 2012

Bløde sandwich boller med havregrød


Bløde sandwich boller med havregrød
(10 store boller)

Du skal bruge:
  • 1 pk gær
  • 5 dl lunken vand
  • 1 æg
  • 1 dl olie
  • 500g havregrød
  • 100g grahams mel
  • 200g rugmel
  • 800g hvedemel
  • 2½ tsk salt
  • 1½ spsk honning
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lune vand og tilsæt æg, olie, salt, honning og havregrød.
  2. Når det er rørt godt sammen tilsætter du de forskellige slags mel og ælter godt.
  3. Sæt dejen til hævning i 1 times tid, lunt og tildækket.
  4. Formes til boller, pensles med æg og i ovnen i 16-20 min ved 200 grader.

torsdag den 31. maj 2012

Grahams stykker

- Perfekte til madpakken, eller til brunch bordet som det sunde, grove alternativ :-) Alle herhjemme i hytten elsker disse basser!


Grahams stykker
12 store firkanter

Du skal bruge:
  • 1 pk. gær
  • 5 dl lunken vand
  • 5 gode spsk græsk yougurt (eller andet mejeriprodukt)
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • ½ dl olie
  • 150g havregryn
  • 300g hvedemel
  • 600g grahamsmel
Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt yougurt, olie, havregryn, salt og sukker.
  3. Når det er rørt godt sammen tilsættes de to slags mel og det hele æltes godt sammen.
  4. Sættes til hævning i 1 time lunt og tildækket.
  5. Herefter slåes dejen op og formes til 12 firkanter, som lægges på en bageplade.
  6. Pensel med sammenpisket æg og bages i 15 min ved 200 grader.

søndag den 20. maj 2012

Boller m. havregrød og hørfrø


Mums de her boller blev bare lækre og super dejlig saftige indeni. Det er ikke sidste gang jeg bruger en rest havregrød i boller - og det tror jeg heller ikke det er for jer, når i har prøvet disse boller! Så i bedste Stop-spild-af-mad-stil, kommer her opskriften på de lækre boller jeg har bagt her i weekenden!

Boller m. havregrød og hørfrø
12 store boller

Du skal bruge:
  • 1 pakke gær
  • 4 dl vand
  • 1½ tsk salt
  • 1 spsk honning
  • 1 dl fibrex
  • ½ dl hørfrø
  • 3 dl havregrød
  • 3½ dl grahams mel
  • 7 dl hvedemel
  • Mælk eller sammenpisket æg til pensling
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lune vand og tilsæt de resterende ingredienser - undtagen melet.
  2. Rør det hele godt sammen og tilsæt nu de to slags mel lidt efter lidt.
  3. Ælt hele dejen godt, brug gerne røremaskine, da dejen skal klistre lidt godt.
  4. Sæt herligheden til hævning, lunt og tildækket i 1 times tid.
  5. Slå dejen op og ud til 12 boller, som pensles og bages i forvarmet ovn på 200grader i 12-15 minutter. Hold øje med dem!
  6. Lad dem hvile efterfølgende i mindst 5 minutter før de spises.

onsdag den 16. maj 2012

Fibersunde boller

- Og så endda helt uden fedtstof!


Fibersunde boller
20 stks

Du skal bruge:
  • 3 dl fibersund
  • 5 dl vand
  • 1 pakke gær
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 tsk salt
  • 1,5 dl græsk yoghurt 2%
  • 300 g rugmel
  • 500 g hvedemel
  • (mælk til pensling)
Sådan gør du:
  1. Bland fibersund og lun vand i en skål og lad det stå og trække i 15 minutter.
  2. Tilsæt gæren og opløs det heri.
  3. Tilsæt så alle resterende ingredienser og ælt dejen godt. Her kan det anbefales at bruge en røremaskine, da dejen klistre - og det skal den - for at bollerne ikke bliver tørre når de er færdigbagte.
  4. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 minutter.
  5. Slå dejen ud til 20 stykker og form dem til boller.
  6. Pensel dem med mælk og bag dem i en forvarmet ovn på 200grader i ca. 12 minutter, men hold øje med dem! :)
  7. Nydes med det samme med koldt smør på, eller gemmes til senere brug - kan med stor fordel nedfryses til senere brug.

lørdag den 12. maj 2012

Rugbrøds boller m. græskar kerner

- og hvilke delikate små rugbrøds boller. Perfekte til morgenbordet eller madpakken!


Rugbrøds boller m. græskar kerner
ca. 28 mindre boller

Du skal bruge:
  • 50 g gær
  • 1 liter vand
  • 2 spsk. salt
  • 1½ spsk. sirup
  • 350 g knækkede rugkerner (ca. 6 dl.)
  • 800 g groft rugmel (ca. 13 dl.)
  • 200 g hvedemel (3½ dl.)
  • Til pensling: Mælk
  • Til pynt: Græskar kerner
Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i lunkent vand.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen undtagen hvedemel.
  3. Lad blandingen hæve tildækket 1 time.
  4. Ælt hvedemelet i.
  5. Del dejen ud til 28 stykker og form bollerne og læg dem på beklædte bageplader.
  6. Pensel med mælk og drys med græskar kerner.
  7. Lad bollerne efterhæve imens ovnen opvarmes til 200 grader. 
  8. Når ovnen er varm, kommes bollerne ind og bages i 18-20 minutter.

Nydes lune med koldt smør, eller gemmes til senere brug - evt. kan de fryses ned! :)

mandag den 16. april 2012

Hvedestykker med Basilikum



Hvedestykker med basilikum
(25 stykker)


Du skal bruge:
  • 6 dl lun vand
  • 2 pk gær
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 2 spsk. creme fraise
  • 1000g hvedemel
  • 2 håndfulde havregryn
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • Basilikum (tørret)
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt de resterende ingredienser (Undtagen basilikum).
  2. Ælt dejen godt sammen med basilikum (alt efter smag) og sæt den til hævning lun og tildækket i ca. 1 time.
  3. Slå dejen ud og form den til 18 aflange stykker, og kom dem på en bageplade.
  4. Lad stykkerne efterhæve i 20-30 minutter og pensel stykkerne med mælk.
  5. Bages i ca. 20 minutter ved 200 grader (Varmluft 180 grader).

Nydes lune med smør, eller køles af og bruges til madpakken eller evt. som tilbehør til aftensmaden. :)

søndag den 15. april 2012

Bløde hvedestykker

- Perfekte til en smækker lækker sandwich!

Bløde hvedestykker
(18 halvstore stykker)

Du skal bruge:
  • 6 dl lun vand
  • 2 pk gær
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 2 spsk. creme fraise
  • 1000g hvedemel
  • 2 håndfulde havregryn
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt de resterende ingredienser.
  2. Ælt dejen godt sammen og sæt den til hævning lun og tildækket i ca. 1 time.
  3. Slå dejen ud og form den til 18 aflange stykker, og kom dem på en bageplade.
  4. Lad stykkerne efterhæve i 20-30 minutter og pensel stykkerne med mælk.
  5. Bages i ca. 20 minutter ved 200 grader (Varmluft 180 grader).


Nydes friskbagte med smør, eller som en smækker lækker sandwich.
På billedet her med salat, æg, rejer, agurk, mayo og salt/peber. MUMS!

torsdag den 12. april 2012

Chokomandens chokolade scones

 - med lækker mælkechokolade i sig... Ummenumme nogle lækre basser!
Opskriften er fra Rikke Grybergs "Byens bedste brød & kager".

Chokomandens chokolade scones
(ca. 15 stks)

Du skal bruge:
  • 500g hvedemel
  • 65g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 tsk bagepulver
  • 125g blødt smør
  • 2 store æg
  • 1½ dl vand
  • 1 dl mælk
  • 150g hakket chokolade
  • 1 æg til pensling
Sådan gør du:
  1. Bland mel, sukker, vanilje og bagepulver sammen i en skål og rør det bløde smør i sammen med æggene.
  2. Saml dejen med vand og mælk og til sidst chokoladen.
  3. Ælt dejen i en 4-5 minutter til den er glat med en ensartet konsistens.
  4. Stilles på køl i minimum 30 minutter.
  5. Rul dejen ud på køkkenbordet i ca. 2cms tykkelse, og stik scones ud med en rund udstikker på ca. 5 cm i diameter.
  6. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og pensel med sammenpisket æg.
  7. Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 12-15 minutter til de er gyldne og gennembagte.


Jeg havde desværre ikke en rund udstikker, så jeg bruge et glas. Desværre er det et glas der bliver smallere i toppen, og derfor er de slet ikke blevet 'flade' og lækre som de skulle. Men pyt skidt - bare smagen var der, og det var den! Helt klart en opskrift der skal prøves igen!