Viser opslag med etiketten Pynt og dekoration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pynt og dekoration. Vis alle opslag

onsdag den 28. marts 2012

Tak til Dr. Oetker

- For denne fine store pakke der pludselig stod på mit dørtrin idag!




Pakken indeholdte:

  • 1 pose mandelmel
  • 1 brev kagemousse med jordbærsmag
  • 1 brev kagemousse med chokoladesmag
  • 1 brev kagemousse med vaniljesmag
  • 1 pakke fine muffinsforme
  • 1 bøtte 'jungle' krymmel
  • 1 bøtte 'princess lillifee' krymmel
  • 1 bøtte 'mini pearls' krymmel-kugler i de fineste pastelfarver
  • 1 bøtte 'konfetti' krymmel
  • 1 bøtte 'dekorations stjerner' krymmel
  • 2 pakker sukkermasse (deres udgave af fondant / sugarpaste)
  • 1 bøtte bagepulver
  • 1 bøtte vaniljesukker
  • 1 pakke dekorations glasur
  • 1 pakke princess lillifee dekorations glasur med glimmer
  • 4 flasker frugtfarve (rød, blå, gul, grøn)
  • 4 flasker aroma (mandel, rom, vanilje og pebermynte)
  • En fin taske til opbevaring
  • Et lille opskriftehæfte med de fineste cupcakes!

    En stor stor tak til Dr. Oetker, for at lade mig komme på deres liste over produkt testere. Føler mig meget beæret, og glæder mig til at lege med alle disse fine fine ting!

    tirsdag den 13. marts 2012

    Hjemmelavet krymmel

    Da jeg var igang med at lave min datters fødselsdags lagkage, havde jeg en stump lyserød MMF tilbage. Og i stedet for at smide den ud, tænkte jeg at jeg da kunne forsøge mig med at lave det til noget krymmel. Så jeg fandt en rund tyller frem - desværre har jeg kun en meget meget lille én eller en stor en, så valgte den lille som laver små små stykker :)


    Billedet her beskriver egentlig meget godt hvad man skal. Nemlig 'prikke' løs med tylleren i MMFén. Og så samler det sig inde i tyllen, og så skal man jo så bare skille dem forsigtigt ad, og lade dem ligge i en skål til at tørre. Husk at rode rundt i det engang i mellem og så de ikke klistre sammen :)

    tirsdag den 24. januar 2012

    Marsh Mellow Fondant - "MMF"


    MMF er en forkortelse for 'Marsh Mellow Fondant' - altså en fondant lavet af skumfiduser. Personligt synes jeg den hjemmelavet MMF smager 100 gange bedre end købt færdiglavet fondant. Dog kan MMF godt være ret tricky at bruge, den tørrere NEMT ud, og bliver mærkelig når man farver det - i hvert falde hvis man farver det sort i og med der skal en del i for at få det ordenlig sort, og så bliver det altså en mærkelig masse. Så jeg har helt klart lært at skal man bruge sort farve - så KØB færdiglavet OG færdigfarvet sort fondant - så får man altså det bedste resultat!
    MMF er super nem at lave, det ta'r max 10 min at lave 1 portion og i 1 portion er der nok til 1 låg - altså til at dække 1 alm. lagkage. Hvis du vil have pynt på, så lav ½-1 ekstra portion. :-)

    MMF - Marsh Mellow Fondant, opskrift.

    15 skumfiduser (De bedste er dem fra Netto, ellers bare spørg for det er dem der kan grilles)
    2 spsk. vand
    1 spsk. olie
    350g flormelis

    Sådan gør du:
    1. Skumfiduser, vand og olie kommes i en microskål og kommes i microovnen. Det må IKKE bulrekoge og SKAL omrøres hver 30 sek. Det skal have ca. 1 min i alt.
    2. Tilsæt flormelis lidt efter lidt til det har en god konsistens ala modelervoks. Hellere bruge mindre flormelis end opskriften siger, end at lave den for tør, så føl dig frem.
    3. Ælt MMFén godt og brug gerne maizena på bord og hænder så den ikke hænger i.
    4. Når den er æltet godt skal den bruges med det samme. Ellers pakkes den godt ind i madfolie og i en lufttæt frysepose og ind i et skab eller skuffe.
    Skal din MMF farves, så kommer det meget an på hvilken farve du bruger. Hvis den skal farves med alm. pastafarve, så skal dette gøres inden flormelis kommes i. Hvis det skal farves med pastafarve, så skal dette gøres når MMFén er færdig-æltet.

    Det bedste resultat mht. farvning er at bruge pastafarver. Som nævnt før her på bloggen, så farver de bare bedre igennem og giver dejlige klare farver, hvor frugtfarve giver pastel-agtige farver. Så invenster i gode pastafarver - det kan godt svare sig i længden!