Viser opslag med etiketten Tærte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tærte. Vis alle opslag

onsdag den 18. juli 2012

Mini tarts med marcipan, hasselnødder og mørk chokolade


De ser måske ikke ud af så meget - men sikken en fantastisk kombination. Sød mørdej, lækker marcipan (Odense of corse), hakket hasselnødder og chokolade drops af mørk chokolade. UHM!

Opskrift og fremgangs måde er som de andre Mini tarts jeg lavede igår, synes bare disse fortjente deres eget indlæg, for de var noget for sig selv.

Efter du har stukket et stykke mørdej ud og fordelt i minimuffinsformen, så triller du en kugle marcipan, trykker den let flad, og kommer den ned i. Drys med hakket hasselnødder og chokolade, og ind i ovnen med herlighederne.

Nydes gerne lune - intet slår lun marcipan! :)

tirsdag den 17. juli 2012

Mini tarts ♥


Efter at have set Kirstines lækre indlæg om 'Jam Tarts' blev jeg simpelthen nød til at forsøge mig med dem selv. Synes at kunne errinder nogle lækre små kager med marmelade fyld fra min barndom, og de smagte som jeg synes at kunne huske! Mine er dog ikke lige så flotte i kanten, men det også fordi jeg bare brugte en rund udstikker + det skulle gå lidt stærkt med to krudt ugler om benene ;) Men lækre var de!

Jeg bagte ½ portion med nutella i som i kan se på billedet ovenover. Den anden halvdel kom jeg marmelade i, som du kan se på billedet nedenunder. Nogle med jordbær marmelade, andre med hindbær marmelade. Super lækre både med marmelader - men så sandelig også med nutella i. Dét var virkelig kræs! :)


Opskriften er som Kirstines, men for god ordens skyld så får I den lige her også, som jeg gjorde.

Mini tarts
(ca. 50 styks)

Du skal bruge:
  • 150 g. sukker
  • 150 g. blødt smør
  • 250 g. hvedemel
  • 1½ tsk. vanillesukker
  • 1 spsk. vand
  • 1 æg
  • + Fyld: Marmelade, nutella eller lign.
Sådan gør du:
  1. Bland sukker, vanilje og smør sammen. 
  2. Tilsæt dernæst det bløde smør og vand, og til sidst melet.
  3. Ælt dejen godt sammen til den den er glat og jævn.
  4. Stil den på køl i en times tid og rul den herefter ud på et meldrysset bord.
  5. Stik runde cirkler ud til mini-muffinformen - jeg brugte en alm. rund udstikker til formålet.
  6. Når dejen er stukket i cirkler, placeres den centreret i en mini-muffinsform og presses godt ned - pas dog på du ikke får ødelagt kanterne.
  7. Herefter fyldes de op med det ønskede fyld - marmelade, nutella, etc. og bages ved 200 grader i ca. 6-8 min. Hold øje med dem, da de er færdige, når kanten af dejen bliver sprød og gylden.

fredag den 25. maj 2012

Jordbær tærte

- og ikke som den fra bageren med fed vanilje flødecreme, nej en lækker - en smule syrlig - jordbær tærte. Mmmh - den var god! :)


Jordbær tærte
1 tærteform (26cm)

Du skal bruge:

Til mørdejen:
  • 300g mel
  • 200g smør
  • 100g sukker
  • 1 æg

Fyld:
  • 500g jordbær - frosne eller friske, your choice!
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk maizena majsstivelse
Sådan gør du:
  1. Start med at ælte mørdejen sammen ved at vende mel og sukker sammen, og tilsætte små stykker koldt smør derned i. Smulder dette sammen, og saml til sidst dejen med ægget. Herefter pakkes det i madfilm og på køl i 30 min.
  2. Efter 30 min tages det ud af køleskabet, og rulles ud. Gem ca. 1/4 til mønster ovenpå tærten.
  3. Fór tærteformen med mørdej, og smæk dette i ovnen. Bag 'bunden' i 10 minutter ved 200grader og ta' den ud igen.
  4. Bland jordbær, sukker og majsstivelse i en skål og vend det ud på tærtebunden.
  5. Skær det sidste dej i strimler og flet det oven på tærten.
  6. Pensl mørdejs strimlerne og drys med en anelse sukker, og bag tærten færdig i ca. 15-20 minutter.
OBS: Bruger du frosne bær, beregn længere bagetid, så noget af alt væsken fra de frosne bær fordamper.

Nydes friskbagt med en god klat creme fraise til! :)


onsdag den 11. april 2012

Pære-banan tærte

- Mums. Pære OG banan i én og samme tærte, så bliver det ikke bedre. Hvis du - lige som jeg - er vild med kombinationen af de to lækre søde frugter sammen, så skal du helt klart afprøve denne opskrift.

Pære-banan tærte

Du skal bruge:
  • 200g mel
  • 100g smør
  • 50g flormelis
  • 1 æg
  • 200g pære
  • 1 banan
  • Sukker
Sådan gør du:
  1. Ælt mel, smør, flormelis og æg til en ensartet dej - gerne i en røremaskine.
  2. Rul 2/3 af dejen ud i ½cm's tykkelse og læg dejen i din tærteform (ca. 22cm i diameter). Tryk forsigtigt dejen til formens bund og sider og tryk den overskyddende dej af.
  3. Rens og skræl frugter og skær det i små fine bidder. Fordel frugten hen over bunden i et ensartet lag.
  4. Rul den resterende dej ud i ½cm's tykkelse og skær den i strimler på ca. 1 cm's bredde. Læg strimlerne over fyldet som et fletværk.
  5. Pensl med sammenpisket æg og drys med sukker for en lækker sprød overflade.
  6. Bages i ca. 20-25 min. i en 220 grader (Varmluft: 200) forvarmet ovn.
  7. Lad kagen afkøle i formen, tag den ud og drys med flormelis og server straks med en god klat cremefraise.


Obs... Jeg lavede min i en springform da jeg ikke ejer en tærteform endnu, derfor er den så 'lav' da omkredsen jo er det størrere. Næste gang laver jeg helt klart dbl. portion så den kan blive lidt højere - ja, eller får købt mig en tærteform, who knows ;).

Obs... Tærten er ikke egnet til at spise dagen efter. Da bananstykkerne bliver brune selvom de er bagte, og så ser den altså ikke så appetitlig ud ;).

mandag den 27. februar 2012

Æbletærte med cremefraise

Du skal bruge:
  • Dej: 150g mel, 300g sukker, 150g smør, 1 stang vanilje.
  • Sukkerblanding: 100g sukker, 1½ tsk kanel, 1 spsk. maizena.
  • Fyld: Ca. 3 æbler.
Sådan gør du:
  1. Start med dejen. Bland alle ingredienser dertil sammen - gerne i en køkkenmaskine. Pak dejen ind i film og smid den i køleskabet indtil den er helt kold. Dejen kan holde sig 2 uger i køleskabet, men kan bruges så snart den er helt kold.
  2. Ta' dejen ud af køleskabet og del den i to. Den ene del tager du og ruller ud så den dækker hele bunden.
  3. Så skræller du æblerne og skær dem i tern. Hvis du ønsker, så skær det ene æble i strimler til pynt på toppen som jeg har gjort - dette behøves ikke, du kan sagtens komme det hele ned i.
  4. Så laver du sukkerblandingen, du røre bare alle tingene sammen. Det skal drysses ud over dine æbletern.
  5. Nu skal du bare udrulle den sidste halvdel af dejen og lægge hen over kagen. Pynt evt. med æbleskiverne.
  6. Bages i ca. 40-45 min ved 200grader (180grader varmluft).
  7. Serveres lun med en spsk cremefraise! Mums...