Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag

onsdag den 8. februar 2012

Fastelavnsboller m. fløde


Du skal bruge:
  • 150g mel
  • 150g smør
  • 3dl vand
  • 2 tsk sukker
  • 4 æg
  • ¼ piskefløde
  • flormelis
Sådan gør du:
  1. Kom smør, vand og sukker i en gryde og kog det op.
  2. Rør hurtigt melet i, mens du rører med et piskeris til dejen slipper gryden.
  3. Lad dejen køle lidt af og rør de hele æg i et af gangen - dejen skal røres godt i mellem hvert æg.
  4. Sprøjt dejen ud på en bageplade med bagepapir med en sprøjtepose og tyl. Hvis ikke du ejer sådan en, sætter du klatter på bagepladen med to skeer.
  5. Forvarm ovnen til 220grader (Varmluft 200grader) og bag dem i ovnen i 25 min.
  6. Læg dem på en rist til afkøling.
  7. Når de er afkølet, piskes fløden og der anrettes med fløde og flormelis :-)
    Velbekom!
OBS: Hvis du ikke er god til vandbakkelser, kan du gøre som jeg har gjort da jeg lavede disse. Mine ville nemlig ikke 'hæve op' så de var FLADE. Jeg brugte så bare to styks til hver anretning. Altså 1 vandbakkelsesklat, flødeskum, og en vandbakkelsesklat ovenpå. Og så drys med flormelis :)

I disse havde jeg en kagecremes rest i køleren som lige fik lidt kakao og så kom det også i. Du kan også bruge syltetøj eller anden slags creme. Du kan også tilsætte anden smag eller vanilje til flødeskummet :) Kun fantasien sætter grænser!

Fastelavns bolle m. creme


Du skal bruge:

Bollerne:
  • 500g mel
  • 200g smør
  • 50g sukker
  • 50g gær
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk kardemomme
Kogt creme:
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æggeblommer
  • 25g sukker
  • 1 tsk mel
Sådan gør du:

Bollerne.
  1. Lun mælken til 37 grader og opløs gær heri.
  2. Ælt mel og de øvrige ingredienser i til en ensartet dej.
  3. Lad dejen hæve, lunt og tildækket i 30 min.
  4. Del dejen i tre lige store dele og form dem til kugler. Lad dem hvile et par minutter.
  5. Rul hver kugle ud til en dejpølse i ca. 24 cms længde. Del dem i hver 8 stykker og form dem til boller.
  6. Rul hver bolle ud, læg en lille spsk. creme og luk bollen om cremen.
  7. Læg dem på en bageplade med samlingen nedad.
  8. Pensel med sammenpisket æg og bag dem i ovnen ved 220grader (Varmluft 200grader) i ca. 15 min.
  9. Pynt med glasur når de er afkølet og serveres.
Creme.
  1. Æggeblommerne røres med vanilje sukker, sukker og mel.
  2. Bring mælken i kog.
  3. Hæld den kogende mælk i æggemassen under omrøring.
  4. Hæld cremen tilbage i gryden og varm den igennem til cremen bliver tyk.
  5. Tag cremen af blusset og lad den køle af.
TIPS: Du kan også bruge "købecreme" fra Dr. Oetker, det kan sagtens fungere. Og der er tids nok imens dejen hæver til at lave cremen dér. :-)