Viser opslag med etiketten Børnevenligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnevenligt. Vis alle opslag

søndag den 22. september 2013

Inspiration til sjove madpakker

Har det sidste stykke tid fundet god inspiration til mine sjovemadpakker på Pinterest. Og jeg synes da lige jeg vil dele nogle af ideerne med jer! :)


943567_544486705586772_2000826288_n.jpg (664×720)


I kan se mange flere billeder i min mappe på Pinterest, som hedder "Fun food for the kids"

Madpakker for børn og barnlige sjæle

Efter jeg har set en masse lave sådan nogle fine madpakker til deres poder, ja så tænkte jeg at det skulle min søn også have med i børnehaven! Og har absolut ikke fortrudt det! Knægten spiser mere og det gør madpakke-smørringen langt sjovere - på trods af den egentlig ikke tager længere tid.

Det eneste det har krævet, er blot nogle udstikkere, og så ellers bare lade sin barnlige sjæl gå i sving. Der er gået lidt "Stjerne-style" i den for tiden, men knægten siger hver aften: "Mor, må jeg ikke nok få stjerner med i madpakken imorgen?" Og jo - selvfølgelig må han det!







lørdag den 21. september 2013

Æblechips

Æblechips
- lækre, sunde og en rigtig god måde at få brugt dine æbler på.

Ingredienser:
2-3 æbler
Smagsforstærker: Sukker, salt, kanel, lakrids

Sådan gør du:
1. Skyl æblerne grundigt.
2. Skær æblerne i fine tynde skiver - et mandolin jern er din allerbedste ven her!
3. Fjern kernehuset med en lille fin udstikker, eller nøjs blot med at fjerne kernerne.
4. Fordel de fine æbleskiver på 1-2 bageplader, drys med din valgte smagsgiver(e).
5. Bages i ovnen ved 100 grader til de er dejlig sprøde. (Ca. 1 time, men hold øje, det kommer an på tykkelse af skiver og størrelse).

Velbekomme!

Min knægt synes de er herlige som en dejlig snack i madpakken - eller om eftermiddagen, efter en lang dag i børnehaven! :)

Mini pølsehorn

Mini pølsehorn. 
- perfekte til ungernes madpakker. 
Antal: 16 stykker. 

Ingredienser: 
1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup og brunchpølser eller cocktailpølser. 


Sådan gør du:
1. Opløs gæren i mælken. 
2. Kom resten af ingredienserne i mælken. 
3. Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter). 
4. Lad dejen hvile i 30 minutter. 
5. Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse. 
6. Skær ti trekanter ud af hvert rektangel. 
7. Smør de små trekanter med en god ketchup. 
8. Læg pølsen på den brede ende af trekanten. 
9. Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende og pensl med et sammenrørt æg. 
10. Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
11. Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter
Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.