fredag den 9. marts 2012

Hasselbagte kartofler.


Som en del af mit projekt "gør en kartoffel lækker", så vil jeg nu slå et slag for den klassiske kartoffel varriation fra 80érne - Hasselbagte kartofler. Det er og bliver en lækker kombination af sprødhed, blødhed, smag og udseende - de er lækre! :)

Og de er nemme at lave. I princippet skal du bare tage en kartoffel og skrælle den. (Du kan også lade skrællen sidde), og så er det ellers bare at skære en masse riller, lægge dem på en bageplade og smide godt med krydderi og en snas olie på. Jeg plejer at krydre med salt, peber, paprika og timian. Somme tider også hvidløg - det er altså også lækkert!




Et lille tip til når du skal skære rillerne. Det er at ligge kartoflen oven på grydeskeen, for så skær du ikke helt igennem kartoflen. Kniven vil ramme siderne på grydeskeen - langt nok nede, men ikke så langt nede at du skære den i skiver i stedet for bare at lave riller! Skide smart hvis jeg selv skal sige det ;).

De skal bare i ovnen i 30-40 min ved 220 grader. (Varmluft 200 grader). De passer med alt slags kød, personligt elsker jeg dem sammen med en god rød bøf, lækker salat og whiskey sovs ;).

Projekt: Gør en kartoffel lækker.




Det er ingen hemmelighed at der er gået lang tid hvor kæresten min og jeg stort set ikke har fået kartofler (på nær når vi skulle have flæskesteg, nam nam) alt den tid vi har boet ude, da vi nærmest er opfostret på kartofler - vel og mærke KOGTE kartofler.

Men her på det sidste stykke tid, er jeg begyndt at indføre en del kartofler i vores kost. Dels fordi at det er langt billigere og langt sundere end pasta og ris. Men også fordi det er det eneste grønt man kan lokke i vores kræsne børn.

Men.... Kogte kartofler er og bliver bare ikke noget vi er specielt store fans af. Derfor vil jeg fremover komme med indlæg om forskellige måder at 'style' en kartoffel op på, så det ikke bliver det samme hele tiden, og det bliver varrieret i smag, konsistens og udseende.

Ligger du inde med en god kartoffel opskrift, eller har du en idé til noget man kan lave med kartofler. Så send mig en mail på mariaulriksen@hotmail.com. Tilføj gerne billeder hvis du har lavet det selv :)

Her kommer en 'link liste' over de kartoffel 'styles' jeg har lavet.(De vil komme løbende, i takt med jeg får dem lavet):

Nemme lækre lagkagebunde


Her på søndag har datteren min fødselsdag, og til fødselsdag høre der sig lagkager til! Derfor har jeg bagt lagkagebunde (og andet) på livet løs! Jeg plejer bare at bage en springform fyld med alm. sandkage eller chokolade kage og så bare dele den. Men.... Den første omgang jeg fik lavet knak da jeg tog den ud af formen, så jeg besluttede mig for at begive mig ud i at bage 'rigtige' lagkagebunde. Og jeg fandt VERDENS nemmeste OG lækreste lagkagebunde - og det er lige før jeg - ligesom hende jeg fandt opskriften hos - ligger hovedet på blokken og siger at ALLE kan lave disse hvis man følger opskriften!

Verdens nemmeste lagkagebunde, 3 stk.

Du skal bruge:

Alm. lagkagebunde.
  • 6 æg
  • 200g sukker
  • 140g mel
  • 4 tsk. vanilje
Chokolade lagkagebunde.
  • 6 æg
  • 200g sukker
  • 40g kakao
  • 100g mel

Sådan gør du:
  1. Pisk æg og sukker HELT hvide og luftige - dette ta'r ca. 8 min, og det er et vigtigt punkt, for ellers hæver dine lagkagebunde ikke op og bliver lækre!
  2. Vend forsigtigt mel & vanilje ELLER kakao og mel i ægge-blandingen med en metalske. Det er vigtigt du er forsigtig og at du bruger en metalske, for med en metalske formindskes risikoen for at du ikke røre luften ud.
  3. Tegn lagkage bundens str. på et stykke bagepapir (på bagsiden) og fordel 1/3 af dejen i ca. ½-1 cms tykkelse på bagepapiret (på forsiden). Igen uden at mase luften ud!
  4. Bages ved 200grader (varmluft: 180grader) i ca. 6-8 min, men hold øje med dem.
  5. Lad dem afkøle på bagepladen, og fjern bagepapiret når de er næsten afkølet.
OBS: Hvis de skal fryses, så skal du have noget i mellem hver lagkagebund. Som du kan se på billederne, lagde jeg mine klar til nedfrysning, så snart de var færdige. Jeg kom en plastpose i mellem hver bund - du kan også bruge bagepapir.
Hvis ikke du har en fri fryseskuffe, så er det en god idé at have et stort spækbræt (skærebræt, kald det hvad du vil) i bunden af dem, så de ikke knækker eller bøjer for meget!

onsdag den 7. marts 2012

Gulerods cupcakes med Cream Cheese Frosting


Dette er en fantastisk kombination, og den har taget mig med storm! Det er nu min yndlings cupcake sammensætning, og det siger altså en del! ;-). ALLE bør prøve denne sammensætning - den er og bliver genial.

Gulerodscupcakes, 20 stk.

Du skal bruge:
  • 260g mel
  • 1½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1½ tsk kanel
  • 3 æg
  • 200g sukker
  • 1½ dl olie
  • 200g fint revet æbler
  • 200g fint revet gulerødder
Sådan gør du:
  1. Bland mel, natron, salt og kanel i en skål.
  2. I en anden skål piskes æg, sukker og olie indtil det tykner.
  3. Kom melblandingen i og rør godt rundt.
  4. Riv gulerødderne og æblerne ned i og rør det igen godt sammen.
  5. Puttes i forme som fyldes 2/3 del op og bages i ovnen i 20 min. ved 180 grader.
  6. Lad dem køle af på en rist inden de pyntes.

Cream Cheese Frosting - "CCF".

Du skal bruge:
  • 100g blødt usaltet smør
  • 200g flødeost (stuetemp.)
  • 300g flormelis
  • 1 tsk vanilje
Sådan gør du:
  1. Pisk smør og flødeost til det bliver blødt og cremet.
  2. Tilsæt flormelisen lidt af gangen og pisk det godt sammen.
  3. Tilsæt vaniljen og evt. farve hvis det ønskes (behøves absolut ikke!)
  4. Og så er du klar til at pynte dine cupcakes eller lign. med denne lækre creme.

Her er den pyntet med "Nonparelli" krymmel fra Dr. Oetker.

tirsdag den 6. marts 2012

Pizza muffins


Idag stod menuen på pizza muffins (eller egentlig ikke. For det var faktisk menuen igår ifølge madplanen, men igår blev det til noget rester på panden da jeg var alene med begge børn igår). Jeg har længe haft den idé om at man da måtte kunne lave pizza muffins. Og ifølge en 'billede googling' så var der også riiiigeligt med inspiration - men kunne bare ikke finde en opskrift. De opskrifter der var indeholdte enten noget som jeg ikke anede hvad var, eller noget som jeg ikke ville kunne få lokket i mine børn ELLER også var der ingen billeder til opskriften - og så "tør" jeg altså ikke prøve. Så derfor opfandt jeg min helt egen opskrift, og de var SUPER vellykket og begge børn åd med velbehag. :) Hermed får i opskriften på mine 'nyopfundne' pizza muffins - en sådan cirka opskrift.

Pizza muffins, ca. 35 stk.

Du skal bruge:
  •  1 pakke gær
  • 10 dl lun vand
  • 400g mel
  • 500g pizzamel
  • 2 dl olie
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 300g skinketern
  • 100g cherrytomat i kvarte
  • 100g revet ost
  • 2 spsk. ketchup
  • Oregano efter smag
Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i det lune vand.
  2. Tilsæt salt, sukker, ketchup og olie.
  3. Tilsæt begge slags mel lidt af gangen, sørg for det bliver ordenligt rørt sammen.
  4. Hæld skinketern, cherrytomat, revet ost og oregano i og rør det godt sammen. OBS: Det er meningen at dejen er MEGET klistret.
  5. Sæt dejen til hævning i 45 minutter - lunt og tildækket.
  6. Smør din cupcake bradepande med lidt olie eller andet fedtstof og kom den klistede dej deri. Fyld den op til kanten. Pensel (ja nærmest 'duppe') med sammenpisket æg. (Ret vigtigt, ellers bliver overfladen bare tør og træls)
  7. Bages i 20 minutter ved 200 grader.

Vinderen af give awayén er fundet!


Så blev det den 6. marts og derved slutter min give away.

Tak til alle jer der har deltaget - hele 49 lodder er der i spil :).

Jeg har ladet random.org klare ærterne for mig,
og vinderen er......


Og bag lod nr. 1 er ...


Marie Marolle med bloggen af selv samme navn.
Stort stort tillykke til dig!


& endnu engang tak til alle deltagere!