onsdag den 7. marts 2012

Gulerods cupcakes med Cream Cheese Frosting


Dette er en fantastisk kombination, og den har taget mig med storm! Det er nu min yndlings cupcake sammensætning, og det siger altså en del! ;-). ALLE bør prøve denne sammensætning - den er og bliver genial.

Gulerodscupcakes, 20 stk.

Du skal bruge:
  • 260g mel
  • 1½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1½ tsk kanel
  • 3 æg
  • 200g sukker
  • 1½ dl olie
  • 200g fint revet æbler
  • 200g fint revet gulerødder
Sådan gør du:
  1. Bland mel, natron, salt og kanel i en skål.
  2. I en anden skål piskes æg, sukker og olie indtil det tykner.
  3. Kom melblandingen i og rør godt rundt.
  4. Riv gulerødderne og æblerne ned i og rør det igen godt sammen.
  5. Puttes i forme som fyldes 2/3 del op og bages i ovnen i 20 min. ved 180 grader.
  6. Lad dem køle af på en rist inden de pyntes.

Cream Cheese Frosting - "CCF".

Du skal bruge:
  • 100g blødt usaltet smør
  • 200g flødeost (stuetemp.)
  • 300g flormelis
  • 1 tsk vanilje
Sådan gør du:
  1. Pisk smør og flødeost til det bliver blødt og cremet.
  2. Tilsæt flormelisen lidt af gangen og pisk det godt sammen.
  3. Tilsæt vaniljen og evt. farve hvis det ønskes (behøves absolut ikke!)
  4. Og så er du klar til at pynte dine cupcakes eller lign. med denne lækre creme.

Her er den pyntet med "Nonparelli" krymmel fra Dr. Oetker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar