mandag den 23. januar 2012

Kagemand



Til fødselsdage høre der sig kagemand med glasur, slik og 'hår' til - så her er opskriften på de vandbakkelses kagemænd jeg lavede til min søns fødselsdag. De kan godt være lidt svære at lave - og nogle gange kikser det også for mig, men som regl kan det faktisk reddes med lidt ekstra glasur eller slik ;-)

Vandbakkelses dej til 1 kagemand.

Du skal bruge:
  • 3 dl vand
  • 100 g margarine
  • 150 g mel
  • 3-4 æg

Sådan gør du:
  1. Vand og margarine kommes i en gryde og koges op.
  2. Mel tilsættes og 'bages' sammen i gryden. Det er færdig når dejen hænger sammen og slipper gryden.
  3. Tag det af komfuret og lad det køle lidt (ca. 5 min).
  4. Pisk æggene i et af gangen, og pisk godt i mellem hvert æg.
  5. Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på en plade som en kagemand/kone i et ½ cm tyndt lag. (OBS: Hvis man ikke ejer en sprøjtepose kan man sagtens fordele den med en ske, det har jeg hidtid gjort)
  6. Kagemanden bages i ca. 20 - 30 minutter ved 200 grader, og tages ud når kagemanden er gyldenbrun.

Vær opmærksom på at en for tidlig udtaget vandbakkelse falder sammen - og ovnlågen må IKKE åbnes før der er gået min. 20 min., ellers falder den sammen.

Den afkølede kagemand pyntes med glasur og slik hvorefter den serveres. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar