Disse regnbue cupcakes var super nemme og super lækre. Lavede dem til min søns 2 års fødselsdag, og han var helt vild da han tog en bid og så alle de fine farver derinde i.
Regnbue cupcakes - 14 stk.
Du skal bruge:
- 100g blødt smør.
- 125g sukker.
- 3 æg.
- 1 tsk. vaniljesukker.
- 200g mel.
- 1½ tsk. bagepulver.
- 1 knivspids salt.
- ½ dl mælk.
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 200 grader. (Varmluft: 180 grader) og gør muffinsforme klar.
- Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen, og pisk det godt. Tilæt vanilje.
- Rør mel, bagepulver og salt sammen i en anden skål.
- Rør det hele godt sammen og tilsæt mælk.
- Del dejen i en masse mindre skåle, og farv hver skål i hver sin farve. Jeg har brugt pastafarver, da jeg personligt synes det giver det bedste resultat.
- Læg en god klat af hver farve dej i hver papirsform indtil den er ca. 2/3 fyldt.
- Fyld det i formene og bag kagerne ca. 18-20 min. Stik i den for at se om de er klar, hvis der hænger kage ved gaflen/træspyddet, så er de ikke færdige.
Disse blev blot pyntet med en omgang almindelig glasur og chokolade flager :)
Super lækre cupcakes - bagte dem med en veninde i går og de er super :-)
SvarSlet