tirsdag den 24. januar 2012

Lækre lune boller


Hvem elsker ikke nybagte lune lækre boller? Jeg ved at jeg elsker dem, og at jeg har en familie der gør! Her kommer den bedste opskrift jeg har.


Alm. boller - ca. 25 stk.

Du skal bruge:
  • 500g mel
  • 75g margerine
  • 50g gær
  • 1 æg
  • 2½ dl mælk
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du:

  1. Lun mælken og opløs gæren heri.
  2. Tilsæt melet og de øvrige ingredienser og ælt til dejen er glat og ensartet.
  3. Del dejen i tre lige store kugler og lad dem hvile et par minutter.
  4. Form kuglerne til 25 boller, og læg dem på en bageplade, og lad dem hæve lunt og tildækket indtil de har dobbelt størrelse (Ca. 30 min.)
  5. Imens bollerne hæver, skal du opvarme ovnen til 220 grader (Varmluft: 200 grader).
  6. Pensel bollerne med sammenpisket æg, og bag bollerne midt i ovnen i ca. 10 min.
 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar