søndag den 7. oktober 2012

Madplan uge 41

Kig forbi bloggen imorgen, og hør om denne meget enkle - men ret så børnevenlige pølse-pasta-ret som lige pludselig blev vores aftensmad en dag i sidste uge.

Madplan uge 41

Mandag: Pasta og kødsovs.
Tirsdag: Rester.
Onsdag: Tarteletter.
Torsdag: Paprikagryde m. pasta og dampet grønt til.
Fredag: Rester.
Lørdag: Kyllingemuffins m. ovnkartofler og grønt til.
Søndag: Rester.

Fondantkage til svigerfar

I anledningen af hans fødselsdag, havde de spurgt om jeg ville lave en kage - og det ville jeg da gerne. Grundet studietur onsdag - fredag havde jeg ikke det allerstørste forberedelsestid, og derfor er kagen også meget enkel. Men jeg synes nu den er vældig smuk alligevel - og det bedste af det hele: Fondanten drillede mig ikke på nogen som helst måde. Ikke nogen sprækker eller huller eller noget - så nu er jeg vidst på rette kurs ud af det 'kritiske fondant helvede' jeg ellers har været i de sidste par gange jeg har lavet kager.



Indholdet i kagen er fløjlsbløde lyse bunde, mørk og chuncy chokolade creme og hindbærskum. Smurt op med almindelig smørcreme og derefter overstrukket med fondant og pyntet med lidt fondant.

 


Alle opskrifter er nogen jeg ikke har afprøvet før, men det lød til at 'folket' synes den smagte godt! :) Jeg skal nok smide opskrifterne i løbet af de næste par dage :)

fredag den 5. oktober 2012

Hjemmebagte pitabrød


Pitabrød
6 store stykker

Du skal bruge:
  • 3½ dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk groft salt
  • 500 g hvedemel
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salten.
  2. Ælt ca. ½ af melet i dejen.
  3. Ælt lidt af det resterende mel i af gangen. Dejen skal være smidig, men må ikke hænge fast i fingrene.
  4. Dæk skålen til og lad dejen hæve til dobbelt størrelse, det tager ca. 1 times tid.
  5. Tænd ovnen på 200 grader.
  6. Slå dejen ud på et melet bord og del dejen i 6 lige store boller og rul dem ud i en cirkel, de skal være ca. ½ cm tykke.
  7. Lad dem efterhæve i ca. 10 min.
  8. Bag dem i ca. 8 min, brødene skal "pustes" op og gerne være lidt lysebrune.
  9. Afkøles på en rist eller serveres med det samme.

Husk at komme netop dit yndlingsfyld i - herhjemme er vi ret vilde med iceberg, agurk, majs, skinke, peberfrugt og cherrytomater - som også kan ses på overstående billede :-)

Hjemmelavet gucamole

- Ganske nem, og ganske stærk. I love it!



Gucamole

Du skal bruge:
  • 1 moden avokado
  • 1 spsk philidelpia naturel
  • 2-3 fed hvidløg
  • Evt. salt / peber
Sådan gør du:
  1. Fjern avokadoskræl og sten og mos den.
  2. Tilsæt de resterende ingredienser, og vend godt rundt.
  3. Nydes med det samme - Evt. til en god madpandekage med lækkert fyld.

torsdag den 4. oktober 2012

Fedtfri æble/pære muffins


Fedtfri æble/pære muffins
25-28 stks

Du skal bruge:

  • 500g modne æbler og pære - skrællet og i tern
  • 250g sukker
  • 250g mel
  • 3 æg
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanilje - eller 1 vaniljestang
Sådan gør du:
  1. Skræl æbler og pærer og skær' i tern.
  2. Sukker og æg piskes sammen.
  3. Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes og blandes i.
  4. Til slut vendes æble og pære tern i dejen.
  5. Dejen fyldes i muffinsforme og bages i 15-18 minutter ved 175 grader.
 
 
NOTE: De må gerne være lidt 'våde' indeni - det er frugtsaften der gør det. Men husk at tjekke med en bagenål hvornår de er færdige.

onsdag den 3. oktober 2012

Pandekager

Verdens nemmeste og lækreste pandekager - en ting ungerne snildt kan være med til at lave


Pandekager
10 store

Du skal bruge:
  • 150g mel
  • 2 æg
  • 50g smeltet smør
  • 25g flormelis
  • ½ tsk. salt
  • 3 dl mælk
Sådan gør du:
  1. Pisk æg, flormelis, salt og mælk sammen.
  2. Tilsæt mel lidt ad gangen og pisk til dejen er blank og klumpfri.
  3. Rør smeltet smør i dejen, og lad den hvile 15 minutter i køleskabet.
  4. Bag 10 store pandekager på en varm pande.
Serveres gerne varme med sukker, marmelade, is eller noget helt andet!