torsdag den 12. april 2012

Påske sugar cookies

Beklager jeg ikke fik et bedre billede, men lyset drillede mig for vildt igår aftes, og det gele der, er i hvert falde ikke 'fotoegnet', for det lyser alt for meget op. SUK!

Dette var første gang jeg bagte sugar cookies, og absolut IKKE sidste gang! Det var super hyggeligt at skulle dekorere de små kager. Og da jeg havde en pakke med fint glimmer géle-glasur fra Dr. Oetkers pakken jeg modtog for lidt tid siden, ja så skulle den pakke da afprøves.


Basic sugar cookies
(ca. 25 stk i mellemstørrelse)

Du skal bruge:

  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker eller flormelis (anvendes flormelis fåes en finere, men mere skør dej)
  • 1 stort æg (pisket let sammen)
  • 400 g hvedemel (plus ekstra til æltning & udrulning)
Smagsvariationer:
-1 spsk vanilie sukker
-1 pose brunkage pulver
-Revet skal af 1 økologisk citron
-Revet skal af 1 økologisk appelsin
-Erstat 50 gram af melet med 50 gram kakao
Sådan gør du:
  1. Sukker (eller flormelis) og smør røres sammen.
  2. Tilsæt æg og smagsstof.
  3. Sigt melet i lidt ad gangen.
  4. Ælt tilsidst dejen let sammen.
  5. Pak dejen ind i film og lad den hvile i køleskabet i 1 1/2 time.
  6. Når dejen har hvilet, æltes den let og rulles så ud på et melstrøget bord. Det er vigtigt at dejen rulle ud i en ensartet tykkelse på ca. 3 mm feks ved hjælp af afstandstræ.
  7. Udstik dine figurer og bag dem på bagepapir midt i ovnen ved 175-200 C i ca. 10-15 min. Pas på, at de ikke bliver for mørke. Hvis dejen bliver for blød, sættes den på køl igen. Kagerne afkøles helt inden de pyntes.
Kagerne kan pyntes med en æggehvide glasur: 1 bæger pasteuriseret æggehvide blandes forsigtigt med 300 g flormelis, samt 1 tsk citronsaft. Optegn kagen med en tyk glasur som opskriften. Og fyld ud med en tyndere glasur fortyndet med æggehvide. (Jeg har jo så bare pyntet disse med gele fra Dr. Oetker).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar