mandag den 20. februar 2012

Havregrynsboller


På min store bageliste, stod der bl.a. også alm. boller til fryseren - det jo altid rart at hive hjemmebag op af fryseren, smide det i ovnen et par min og nyde lune - næsten friskbagte - boller.

Dog ændrede jeg ideen om alm. boller til havregrynsboller. Forskellen er ikke så stor - og forskellen siger sig selv, i og med det står i navnet at der er havregryn i. ;). Opskriften er som følger....

Havregryns boller - ca. 25 stk.

Du skal bruge:

  • 500g mel
  • 75g margerine
  • 50g gær
  • 1 æg
  • 2½ dl mælk
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 100g havregryn + en håndfuld ekstra.

Sådan gør du:

  1. Lun mælken og opløs gæren heri.
  2. Tilsæt melet og de øvrige ingredienser og ælt til dejen er glat og ensartet.
  3. Del dejen i tre lige store kugler og lad dem hvile et par minutter.
  4. Form kuglerne til 25 boller, og læg dem på en bageplade, og lad dem hæve lunt og tildækket indtil de har dobbelt størrelse (Ca. 30 min.)
  5. Imens bollerne hæver, skal du opvarme ovnen til 220 grader (Varmluft: 200 grader).
  6. Pensel bollerne med sammenpisket æg, drys med havregryn, og bag bollerne midt i ovnen i ca. 10 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar