En super lækker kage som enhver chokolade-elsker vil dø for :).
Vi fik den i fredags til 'X-factor-hygge'. :)
Chokoladekage, 1 springform Ø:26cm.
Du skal bruge:
- 300g mel
- 300g smør
- 300g sukker
- 100g kakao
- 3 æg
- 1dl mælk
- 2 tsk. bagepulver
- Rør fedtstof og sukker til en luftig masse.
- Tilsæt æggene ét af gangen, og rør godt imellem hvert æg.
- Bland mel, kakao og bagepulver sammen i en anden skål og rør det hele skiftevis i dejen med mælken.
- Kom bagepapir i en springform og fordel dejen deri. Bages i ca. 45-50 min. ved 180 grader.
Nutellacreme, nok til at dække 1 kage + en sjat mere.
Du skal bruge:
- 300g flormelis
- 100g blødt smør
- 0,4dl lun mælk
- ca. 120g nutella (en kopi udgave kan også anvendes)
- Pisk flormelis og blødt smør godt sammen.
- Tilsæt nutellaen og pisk godt.
- Tilsæt mælken lidt af gangen - den må ikke blive for flydende, for så glider det af, men omvendt må den heller ikke være for hård, for så ødelægger du kagen istedet for at smørre creme på.
... så er der bare tilbage at smørre cremen på kagen og pynte kagen. Jeg pyntede den med chokoladeflager fra Dr. Oetker.
Du kan med fordel putte kagen i køleskabet indtil den skal bruges, det bliver den kun bedre af. Personligt kan jeg godt li' når cremen er lidt kold og og "hård". :)
Kan man nutellacremen uden flormelis?
SvarSletJeg mener med sukker?