Har fundet opskriften på disse lækre basser her, hos Kristine som har en masse lækre opskrifter. Og disse horn var absolut ikke nogen undtagelse. SÅ lækre i smag, og SÅ dejlig mættende!
Jeg har ændret lidt i Kristines opskrift, så her kommer opskriften - men med mine mål. (Original opskrift ligger på Kristines blog via linket ovenover.
Du skal bruge:
- 2 pk. gær
- 1 dl. olie
- 4 dl. lunken vand
- 4 dl. skummetmælk
- 2 tsk. salt
- 300 g. grahamsmel
- 300 g. rugmel
- 300 g. fuldkornsmel
- 100 g. havregryn
- En pakke pølser
Sådan gør du:
- Rør de to pakker gær ud i det lunkne vand og tilsæt så mælk, olie og salt. Når dette er rørt godt sammen og gæren er opløst, så tilsættes de forskellige melsorter. Du kan tilføje de melsorter du synes er bedst og sundest. De sorter jeg har brugt var hvad jeg lige havde på lager i den grove afdeling.
- Når dejen er æltet godt sammen stilles den til hævning i 1 times tid, hvorefter ca. 1/3 af dejen skæres fra (resten brugte jeg til rugklappere), formes til et rundt brød og rulles ud på et meldrysset bord. Herefter skæres dejen i slices med enten et pizzahjul eller en skarp kniv. Herefter indhylles pølsen i den grove dej, sættes på bageplader og hæver indtil ovnen er varm (ca. 10 min.), hvorefter de pensles med et sammenpisket æg og drysses med lidt havregryn.
- Bag basserne ved 200 grader i ca. 15-20 min. eller indtil de får en gylden og flot sprød skorpe. Nyd hornene i madpakken, som mellemmåltid, til frokost eller som en del af aftensmaden.
Jeg tilføjede endvidere en stribe ketchup i pølsehornene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar