Viser opslag med etiketten Madpakken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Madpakken. Vis alle opslag

mandag den 23. september 2013

Æggemuffins

Æggemuffins!
En perfekt måde at få brugt alle dine rester på, og så er de utrolig delikate - og ret så velegnede til madpakken! De kan også spises både morgen, middag og aften. Sunde og springfyldte med protein.

Ingredienser:
4 æg
1 dl mælk
Salt/Peber/Ramsløg
Fyld af eget valg
Muffinsforme

Sådan gør du:
1. Pisk æg og mælk sammen og tilsæt salt, peber og ramsløg.
2. Vend dit fyld af eget valg i - her på billedet er det ganske alm. skinketern og peberfrugt i små tern.
3. Kom herligheden i muffinsforme og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter ved 175 grader.

Velbekomme!

søndag den 22. september 2013

Inspiration til sjove madpakker

Har det sidste stykke tid fundet god inspiration til mine sjovemadpakker på Pinterest. Og jeg synes da lige jeg vil dele nogle af ideerne med jer! :)


943567_544486705586772_2000826288_n.jpg (664×720)


I kan se mange flere billeder i min mappe på Pinterest, som hedder "Fun food for the kids"

Madpakker for børn og barnlige sjæle

Efter jeg har set en masse lave sådan nogle fine madpakker til deres poder, ja så tænkte jeg at det skulle min søn også have med i børnehaven! Og har absolut ikke fortrudt det! Knægten spiser mere og det gør madpakke-smørringen langt sjovere - på trods af den egentlig ikke tager længere tid.

Det eneste det har krævet, er blot nogle udstikkere, og så ellers bare lade sin barnlige sjæl gå i sving. Der er gået lidt "Stjerne-style" i den for tiden, men knægten siger hver aften: "Mor, må jeg ikke nok få stjerner med i madpakken imorgen?" Og jo - selvfølgelig må han det!







lørdag den 21. september 2013

Madpakkeboller: Fuldkornsstykker

Madpakkeboller: Fuldkornsstykker
Tiden til skolestart var der for mig, derfor betød det også lækre madbrød. Jeg bagte en stor portion og frøs ned så jeg havde til en god periode. Hvilket minder mig om at jeg nok snart bør bage igen, da dette er ved at være en måned siden ;)

Ingredienser:
1 pk gær
2 tsk salt
2 tsk sukker
400g grahamsmel
200g rugmel
400g hvedemel
2 dl havregryn
8 dl vand
1 æg + ekstra havregryn (til pensling og drys)

Sådan gør du:
1. Bring dl vand og havregryn i kog og lad det trække til det er håndvarmt.
2. I en stor skål blandes salt, sukker, gær og 3 x mel og heri hældes de håndvarme havregryn og resten af vandet.
3. Ælt dejen godt sammen med hænderne, den skal være let klistret stil den til hævning lunt og tildækket i 1 time.
4. Ælt igennem og form 24 boller. Sæt dem på en plade og rids dem i toppen.
5. Efterhæver 30 min.
6. Pensl bollerne med æg, drys med havregryn og bag dem midt i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 min.

Smager skøøøønt! :)

Madpakkeboller: Grove Gert

Madpakkeboller: Grove Gert
Er navnet ikke smukt? Min søn valgte navnet! Haha! Men disse basser er nogle lækre boller, som er helt formildable i madpakken. Mums

Ingredienser:
1 pk. gær
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
400g grahamsmel
600g hvedemel
1dl hørfrø
1dl femkornsblanding
8dl vand
1 æg til pensling

Sådan gør du:
1. Bring dl vand, hørfrø og femkornsblanding i kog og lad det trække til det er håndvarmt.
2. I en stor skål blandes salt, sukker, gær, mel og grahamsmel, og heri hældes den håndvarme kornblanding og resten af vandet.
3. Ælt dejen godt sammen med hænderne, den skal være let klistret stil den til hævning lunt og tildækket i 1 time.
4. Ælt igennem og form 24 boller. Sæt dem på en plade og rids dem i toppen. Efterhæver 30 min.
5. Pensl bollerne med æg, og bag dem midt i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 min.

Æblechips

Æblechips
- lækre, sunde og en rigtig god måde at få brugt dine æbler på.

Ingredienser:
2-3 æbler
Smagsforstærker: Sukker, salt, kanel, lakrids

Sådan gør du:
1. Skyl æblerne grundigt.
2. Skær æblerne i fine tynde skiver - et mandolin jern er din allerbedste ven her!
3. Fjern kernehuset med en lille fin udstikker, eller nøjs blot med at fjerne kernerne.
4. Fordel de fine æbleskiver på 1-2 bageplader, drys med din valgte smagsgiver(e).
5. Bages i ovnen ved 100 grader til de er dejlig sprøde. (Ca. 1 time, men hold øje, det kommer an på tykkelse af skiver og størrelse).

Velbekomme!

Min knægt synes de er herlige som en dejlig snack i madpakken - eller om eftermiddagen, efter en lang dag i børnehaven! :)

Mini pølsehorn

Mini pølsehorn. 
- perfekte til ungernes madpakker. 
Antal: 16 stykker. 

Ingredienser: 
1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup og brunchpølser eller cocktailpølser. 


Sådan gør du:
1. Opløs gæren i mælken. 
2. Kom resten af ingredienserne i mælken. 
3. Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter). 
4. Lad dejen hvile i 30 minutter. 
5. Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse. 
6. Skær ti trekanter ud af hvert rektangel. 
7. Smør de små trekanter med en god ketchup. 
8. Læg pølsen på den brede ende af trekanten. 
9. Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende og pensl med et sammenrørt æg. 
10. Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
11. Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter
Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.



fredag den 19. oktober 2012

Bradepandebrød

- Med helt perfekt lækker krumme og passende blødhed til sandwiches.

Igår til Den Store Bagedag - stod der nemmelig også sandwich brød på 'to-do-listen'.


Se lige hvor lækkert og luftigt det her brød ser ud - og jeg lover jer - det ER lækkert!

Bradepandebrød
1 stor bradepandefuld

Du skal bruge:
  • 700g hvedemel
  • 2½ dl lunken vand
  • 1½ pk gær
  • 1 dl olie
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 dl tykmælk (eller ymer, ylette, yougurt naturel osv.)
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i vand og tilsæt de resterende ingredienser.
  2. Dejen skal æltes i mindst 5 minutter - så her er en røremaskine guld værd!
  3. Hæve i 45 minutters tid, og kommes herefter i en bagepapirs-beklædt bradepande.
  4. Pensles hurtigt med lidt vand og kommes i ovnen.
  5. Bages i 18-25 minutter ved 200grader - men hold øje!
  6. Når brødet er afkølet kan det skæres ud i passende str.


søndag den 14. oktober 2012

Madpakkeboller


Lækre, nemme og mættende - så bliver det ikke bedre til madpakken eller mavsen!

Madpakkeboller
12 stks

Du skal bruge:
  • 1 pakke gær
  • 2dl vand
  • 2dl mælk
  • 6 spsk olie
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2½ dl havregryn
  • 2½ dl durummel
  • 2½ dl grahamsmel
  • 2½ dl hvedemel
  • Sammenpisket æg og havregryn til pensling og drys.
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt mælk, salt, sukker og olie.
  3. Tilsæt så havregryn og de 3 slags mel.
  4. Ælt dejen godt, og lad den hæve tildækket i 45 minutter.
  5. Form 12 flade rektangulære brød og læg dem på en bagepapirs-beklædt bageplade og lad dem hæve i ca. 20 minutter.
  6. Pensl med sammenpisket æg og drys med havregryn.
  7. Bages i ca. 15 minutter ved 200 grader.

fredag den 28. september 2012

STOP SPILD AF MAD: Brug dine rester i madpakken

Jeg høre til en af de personer, der så inderligt hader at smide mad ud! Selv den mindste kartoffelrest bliver gemt til dagen efter - for jeg skal nok få brugt den til et eller andet. Om ikke andet, så til en dejlig kartoffelmad. Selv de sørgelige rester af en omgang havregrød - du ved, den der sørgelige rest der altid er tilbage i gryden - den gemmer jeg, og bruger når jeg bager. :)

Jeg vil forsøge at komme med nogle af mine tips løbende her på bloggen. Og der har da også været et par opskrifter, hvor man direkte bruger rester. Og her vil jeg komme med tips til madpakken - for kartofler og dampet grønt - kan med lidt finger-kunst blive til den lækreste madpakke. Her er et par forslag som jeg tidligere har lavet - og spist selvfølgelig!

En lækker madpakke salat bestående af dampede grønne bønner, en lille rest ribbensteg i tern, kogte kartofler i tern, dampede ærter og hertil et lækkert stykke brød.

Kogte kartofler i tern, dampet blomkål, lynstegte champignon, skinketern.

Lækker grøn salat af iceberg, cherry tomat, peberfrugt og en rest dampet broccoli.

Måske I har fået lidt inspiration til hvordan lidt rester kød eller grønt kan genbruges til en lækker salat til madpakken - ja eller spises derhjemme, kan det jo selvfølgelig også!

God fornøjelse med genbrugeri - det bliver hurtig en sport!

søndag den 22. juli 2012

Børnevenlig picnik kurv #2


Igår var vi på endnu en en-dags tur - og igår gik turen til den altid skønne Madsby Legepark i Fredericia. Herligt sted, det må jeg sige. Og så er det absolut SU-venligt, i og med det jo ikke koster andet end brændstof eller bus/tog at komme dertil. Og dernæst bestemmer man jo selv om det skal koste noget, og i så fald - hvor meget.

Nå, men sådan een tur i det blå, kræver jo noget godt til mavsen, og igår havde ungerne og jeg dette med på tur:
  • Mini pizzaer (opskriften kommer ind snart)
  • Fuldkornspasta skruer.
  • Rugbrødder m. leverpostej, skinke, makrel og kødpølse. (Altså én hel med hver!)
  • Agurk stykker.
  • Kiks, snackboxe og myslibarre til den 1½ times lange køretur hver vej.
  • Drikkevare og frugt var også med, ej på billedet.
Vi medbragte også en kage til os alle sammen (vi var afsted med størstedelen af min side af familien). I kan se et billede af den hernedenunder, opskriften får i på et senere tidspunkt også. Men kan da fortælle at det er en lækker vanilje bradepandekage med hakket hasselnødder og mørk chokolade på toppen. MUMS! Super tur-venlig, i og med den ikke har glasur der smatter ud, og da den er i form, som ikke bare lige bliver ødelagt. ;)

onsdag den 18. juli 2012

Børnevenlig picnik kurv :)

I kan selv læse i collagen hvad det er (hvis i ikke kan se det).

Imorgen skal vi (læs: Ungerne og jeg) på tur med ungernes ene fætter og bedstemor, til en super legeplads inde i Århus. Vi glæder os, og er sikre på at vejret er med os!

Vi skal afsted ved 10tiden, og jeg har så smurt en masse mad til os, så vi har noget at spise når vi er der. Og ja, det er nok meget mad til blot et legeplads besøg, men vi skal være der i en god rum tid, så de rigtig kan få brugt energi, og så vil jeg ærlig talt altid hellere stå med for meget mad end for lidt :)

fredag den 22. juni 2012

Sandwich med gravad laks

- En rigtig lækkerbisken til madpakken! :-)


Denne sandwich havde jeg med i løbet af ugen på madpakken. Rigtig lækker, og rigtig smagfuld, hvor laksen rigtig fik lov at 'smage igennem', da sandwichen ikke var proppet med forskellige smags-oplevelser.

Alt du skal bruge til denne lækre basse er salat, agurk, miracle whip, en god omgang gravad laks i skiver, og en sandwich bolle. Her har jeg brugt de lækre basser, som indeholdte en god sjat havregrød. Opskriften finder du HER.

tirsdag den 19. juni 2012

Bløde sandwich boller med havregrød


Bløde sandwich boller med havregrød
(10 store boller)

Du skal bruge:
  • 1 pk gær
  • 5 dl lunken vand
  • 1 æg
  • 1 dl olie
  • 500g havregrød
  • 100g grahams mel
  • 200g rugmel
  • 800g hvedemel
  • 2½ tsk salt
  • 1½ spsk honning
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lune vand og tilsæt æg, olie, salt, honning og havregrød.
  2. Når det er rørt godt sammen tilsætter du de forskellige slags mel og ælter godt.
  3. Sæt dejen til hævning i 1 times tid, lunt og tildækket.
  4. Formes til boller, pensles med æg og i ovnen i 16-20 min ved 200 grader.

torsdag den 31. maj 2012

Grahams stykker

- Perfekte til madpakken, eller til brunch bordet som det sunde, grove alternativ :-) Alle herhjemme i hytten elsker disse basser!


Grahams stykker
12 store firkanter

Du skal bruge:
  • 1 pk. gær
  • 5 dl lunken vand
  • 5 gode spsk græsk yougurt (eller andet mejeriprodukt)
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • ½ dl olie
  • 150g havregryn
  • 300g hvedemel
  • 600g grahamsmel
Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt yougurt, olie, havregryn, salt og sukker.
  3. Når det er rørt godt sammen tilsættes de to slags mel og det hele æltes godt sammen.
  4. Sættes til hævning i 1 time lunt og tildækket.
  5. Herefter slåes dejen op og formes til 12 firkanter, som lægges på en bageplade.
  6. Pensel med sammenpisket æg og bages i 15 min ved 200 grader.

onsdag den 16. maj 2012

Fibersunde boller

- Og så endda helt uden fedtstof!


Fibersunde boller
20 stks

Du skal bruge:
  • 3 dl fibersund
  • 5 dl vand
  • 1 pakke gær
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 tsk salt
  • 1,5 dl græsk yoghurt 2%
  • 300 g rugmel
  • 500 g hvedemel
  • (mælk til pensling)
Sådan gør du:
  1. Bland fibersund og lun vand i en skål og lad det stå og trække i 15 minutter.
  2. Tilsæt gæren og opløs det heri.
  3. Tilsæt så alle resterende ingredienser og ælt dejen godt. Her kan det anbefales at bruge en røremaskine, da dejen klistre - og det skal den - for at bollerne ikke bliver tørre når de er færdigbagte.
  4. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 minutter.
  5. Slå dejen ud til 20 stykker og form dem til boller.
  6. Pensel dem med mælk og bag dem i en forvarmet ovn på 200grader i ca. 12 minutter, men hold øje med dem! :)
  7. Nydes med det samme med koldt smør på, eller gemmes til senere brug - kan med stor fordel nedfryses til senere brug.

tirsdag den 15. maj 2012

Pirogger m. salat og tzatziki


Dette fik vi til aftensmad idag, og det smagte så dejligt :-)

Pirogger
16 store

Du skal bruge:

Dej:
  • 5 dl lun vand
  • 1 pakke gær
  • 2 tsk salt
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 600g hvedemel
  • 400g rugmel
  • 1 æg til pensling
Fyld:
  • 450g hk. oksekød
  • 1 lille løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 dl majs - frost
  • 1 dl ærter - frost
  • Evt. feta efter smag.
  • Salt, peber, chili, timian, basilikum og paprika efter smag.

Sådan gør du:
  1. Start med dejen. Rør gær ud i lunken vand, og tilsæt de resterende ingredienser og ælt dejen godt.
  2. Stil dejen til hævning i 30 min, imens forbereder du fyldet.
  3. Hak løget i fine tern og hvidløget ligledes. Svits det på en pande og tilsæt oksekødet. Brun det hele godt og tilsæt tilsidst ærter og majs og smag til med krydderierne.
  4. Slå dejen op og form til 16 stykker. Rul hver stykke ud, pensl halvdelen af cirklen med sammenpisket æg (det fungere som lim) og læg en god klat fyld på den ene halvdel af cirklen - tilsæt evt. ost, jeg tilsatte lidt feta. Fold den anden halvdel over, og pres godt rundt i samlingen. Pres gerne efter med en gaffel.
  5. Put dem på en bageplade, pensl med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn på 200grader i ca. 13-15 minutter.
  6. Nydes varme med en god gang salat og tzatziki til. (Kig under næste billede for opskrift)
De kan også snildt nydes kolde i madpakken eller til en god frokost :)


Nem tzatziki
til 2 personer

Du skal bruge:
  • ½ agurk
  • 2 spsk græsk yougurt
  • 2-3 fed hvidløg
  • Salt og peber
Sådan gør du:
  1. Vask agurken godt og skær den i passende str.
  2. Tilsæt græsk yougurt, salt og peber og pres det passende antal fed hvidløg i.
  3. Rør det hele godt sammen og serveres straks!
Nogle fjerner 'det våde' i agurken, og presser det sidste saft ud af agurken - dette gør jeg ikke. Synes det bliver for tørt :) Men det jo en smagssag.

Dette er endvidere en rigtig god måde at få brugt ens rester på. Så i bedste 'Stop spild af mad'-ånd, så vil jeg dedikere dette indlæg til det. For hvis man nu havde en rest kyllingefilet eller kødboller eller lign., ja så var det jo bare at komme det og noget grønt og kydderier ind i den lækre dej i stedet for :)

lørdag den 12. maj 2012

Rugbrøds boller m. græskar kerner

- og hvilke delikate små rugbrøds boller. Perfekte til morgenbordet eller madpakken!


Rugbrøds boller m. græskar kerner
ca. 28 mindre boller

Du skal bruge:
  • 50 g gær
  • 1 liter vand
  • 2 spsk. salt
  • 1½ spsk. sirup
  • 350 g knækkede rugkerner (ca. 6 dl.)
  • 800 g groft rugmel (ca. 13 dl.)
  • 200 g hvedemel (3½ dl.)
  • Til pensling: Mælk
  • Til pynt: Græskar kerner
Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i lunkent vand.
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen undtagen hvedemel.
  3. Lad blandingen hæve tildækket 1 time.
  4. Ælt hvedemelet i.
  5. Del dejen ud til 28 stykker og form bollerne og læg dem på beklædte bageplader.
  6. Pensel med mælk og drys med græskar kerner.
  7. Lad bollerne efterhæve imens ovnen opvarmes til 200 grader. 
  8. Når ovnen er varm, kommes bollerne ind og bages i 18-20 minutter.

Nydes lune med koldt smør, eller gemmes til senere brug - evt. kan de fryses ned! :)

fredag den 11. maj 2012

Avokado m. rejer og dild dressing

Mums. Det her er altså bare godt! Både som en nem frokost ret, madpakke idé eller en lille forret eller lign. Og så er det jo også oven i hatten meget NEMT at lave! :) Bonus. 



Det eneste det kræver, er at du flækker en moden avokado, ta'r stenen ud og ligger avokadoen på en tallerken, og fylder den med rejer og så skal du rører denne nemme men lækre dild dressing sammen - og så er der serveret!

Dilddressing

Du skal bruge:
  • 2 spsk græsk yougurt
  • Salt / Peber efter smag
  • Massere af frisk dild
Sådan gør du:
  1. Rør græsk yougurt og salt og peber sammen.
  2. Hak en masse dild groft og vend det i - serveres med det samme :)

mandag den 7. maj 2012

Pizza muffins part 2

- Nu er de nemlig i en lettere udgave end før! Basserne indeholder nemlig kun 125 kcal pr. styk, frem for de 'almindelige pizza muffins' jeg tidligere har lagt ind - som indeholdte 160 kcal pr. styk. Udover dette mætter disse også væsentlig bedre :)


Sundere pizza muffins
(40 styks ca.)

Du skal bruge:
  • 1 pk gær
  • 6dl lunken vand
  • 4 dl kærnemælk
  • 500g pizzamel
  • 500g grahams mel
  • 1 dl olie
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 300g skinketern
  • 6 cherry tomater
  • 1 lille dåse tomat puré
  • 100g hytteost
  • Oregano efter smag
Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i det lune vand.
  2. Tilsæt kærnemælk, salt, sukker, tomatpuré og olie.
  3. Tilsæt begge slags mel lidt af gangen, sørg for det bliver ordenligt rørt sammen.
  4. Hæld skinketern, cherrytomat, hytteost og oregano i og rør det godt sammen. OBS: Det er meningen at dejen er MEGET klistret.
  5. Sæt dejen til hævning i 45 minutter - lunt og tildækket.
  6. Smør din cupcake bradepande med lidt olie eller andet fedtstof og kom den klistede dej deri. Fyld den op til kanten. 
  7. Bages i 20 minutter ved 200 grader.

Hvis du ikke synes disse halv-grove nogle er det du vil bage, så se opskriften på den lækre, blege pizza muffin HER.