lørdag den 21. september 2013

Mini pølsehorn

Mini pølsehorn. 
- perfekte til ungernes madpakker. 
Antal: 16 stykker. 

Ingredienser: 
1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup og brunchpølser eller cocktailpølser. 


Sådan gør du:
1. Opløs gæren i mælken. 
2. Kom resten af ingredienserne i mælken. 
3. Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter). 
4. Lad dejen hvile i 30 minutter. 
5. Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse. 
6. Skær ti trekanter ud af hvert rektangel. 
7. Smør de små trekanter med en god ketchup. 
8. Læg pølsen på den brede ende af trekanten. 
9. Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende og pensl med et sammenrørt æg. 
10. Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
11. Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter
Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.



2 kommentarer: