mandag den 8. oktober 2012

Pølse-pasta-ret - Kidsstyle!


Denne ret stod ellers ikke på madplanen i sidste uge. Men.... Når man kommer træt og syg hjem fra en studietur, ungerne er sure og kæresten jobber; så må der nemme løsninger på bordet!
Spurgte derfor knægten på knap 3 hvad han ville have til aftensmad. Han sagde: "Pasta, pølser, ærter, maaaajs". Så hvad fik knægten? Han fik Pasta, pølser, ærter og majs ;-)

Opskriften er såre enkel, men for en god ordens skyld får i den lige her. Måske den kan redde freden hjemme hos jer en enkelt aften?

Pølse-pasta-ret
4 pers.

Du skal bruge:
  • 1/4 ps. pastahorn
  • 1 pk pølser
  • Frosne ærter og majs (Gerne 1-2 dl af hver)
  • Margarine
  • Salt, peber, karry
Sådan gør du:
  1. Bring let saltet vand i kog og kom pastaen i.
  2. Smelt lidt margarine på en pande, skær pølser i stykker og kom dem i.
  3. Kom de frosne ærter og majs i og lad det stege med.
  4. Hæld til sidst de nykogte - men afdryppede - pastahorn i panden og smag til med salt og peber.
  5. Serveres straks, gerne med lidt lækkert brød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar