Sådan to lækre fætre her ligger nu og venter på at det bliver weekend og familie-morgenmads-hyggetid igen. Idag har det jo som tidligere nævnt været Den Store Bagedag 2012 - og denne omgang Brydebrød har været éen af de ting vi herhjemme har bagt. Opskriften er lidt på gefühl, men du får den herunder, da jeg noteret undervejs.
Brydebrød
2 stks á 7 brød
Du skal bruge:
- 500g hvedemel
- 35g gær
- 3½ dl vand
- 1½ spsk olie
- 1½ tsk salt
- Drys af forskellig art
- Opløs gæren i håndlunt vand.
- Tilsæt hernæst de øvrige ingredienser og ælt dejen godt - gerne i 4-6 minutter.
- Herefter kommes et klæde over dejen og den hæver i 45 minutter.
- Nu deles dejen i 14 stykker som formes til boller.
- Bollerne placeres på en bageplade som en blomst. Én bolle i midten, de resterende rundt om - men husk et lille mellemrum i mellem på ca. 2-2½ cm. (En "blomst" pr. bageplade!)
- Efterhæve i 20 minutter.
- Pensl' med vand og drys med det du har lyst til. Jeg har her drysset med blå birkes, græskarkerner, sesamfrø og Nigella frø.
- Bages i 10 minutter i en 250graders forvarmet ovn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar