mandag den 24. september 2012

Indianerspyd med hjemmelavet risblanding og gnavegrønt

- En opskrift jeg har lovet rigtig længe, så her er den og undskyld ventetiden ;) Den er super nem at lave og ungerne kan rigtig være med i køkkenet - og så er det en ret både børn og voksne kan lide.
 

Indianerspyd
10-12 styks

Du skal bruge:
  • 500 g skinkekød i tern
  • 1 pakke cocktailpølser
  • 10-12 grillspyd
  • Marinade: 5 spsk. ketchup, 1 tsk. citronsaft, salt og peber.
Sådan gør du:
  1. Tænd oven på 200 grader.
  2. Sæt skiftevis kød og pølser på spyd og læg dem i et ildfast fad.
  3. Pensel marinaden på spyddende - og kom gerne rigeligt på.
  4. Stil fadet i ovnen i ca. 15-20 min til kødet er gennemstegt.
________________________________________________________________________________

Risblanding
til 4 pers.

Du skal bruge:
  • 4 dl ris
  • 1 grønsagsboullion-terning
  • 1 lille rød peberfrugt
  • 1 dl ærter
  • 1 dl majs
Sådan gør du:
  1. Kom ris i en gryde og dæk med vand - endelig ikke mere end at det lige er dækket.
  2. Tilsæt boullion-terningen og kog risene som pakken anviser.
  3. Skyl og rens peberfrugten og skær den i små tern.
  4. Når risene er færdigkogte, blandes majs, ærter og peberfrugt i og røres rundt. Efter 5 minutters hviletid er det færdig.
Serveres med lækre sprøde grønsager skåret i stænger. Her på billederne er det rød peberfrugt, gulerod og agurk.

3 kommentarer:

  1. Uhm - lækkert det må vi prøve en dag :)

    SvarSlet
  2. Dejlig med opskriften :) Dem må vi snart ha på madplanen.

    SvarSlet
  3. Lyder dejligt at i vil afprøve den - den er i hvert falde et stort hit herhjemme :)

    SvarSlet