torsdag den 27. september 2012

Fedtfri æblekage m. creme fraise til

Blød og lækker kage, springfyldt med en masse lækre æblestykker - og så helt uden fedtstof. Mums denne opskrift er god, og den er i hvert falde værd at afprøve! Jeg skal have leget lidt mere med denne opskrift, evt. med andre frugter - men også med sukkerindholdet, så den kan blive endnu mere sund ;-)


Fedtfri æblekage
1 lille bradepande fuld

Du skal bruge:
  • 500g æbler - skrællet og i tern
  • 250g sukker
  • 250g mel
  • 3 æg
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanilje - eller 1 vaniljestang
Sådan gør du:
  1. Skræl æblerne og skær' i tern.
  2. Sukker og æg piskes sammen.
  3. Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes og blandes i.
  4. Til slut vendes æbletern i dejen.
  5. Dejen fyldes i en bagepapirsbeklædt bradepande og bages i 45-55 minutter ved 175 grader.
TIP: Lav en dobbelt portion, så passer den til en alm. ovn-bradepande.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar