onsdag den 25. april 2012

Skidne æg

- ja denne herlige ret lyder ret så klamt, men smager SÅ godt!


Skidne æg
(4 personer)

Du skal bruge:
  • 8 æg
  • 6 dl mælk
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk mel, fx hvede
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk sennep (jeg brugte dijon)
Sådan gør du:
  1. Æggene koges i 6 minutter, til de er smilende.
  2. Pil æggene.
  3. Smelt smør i en gryde ved lav varme, pisk melet i og derefter en smule mælk.
  4. Pisk mere og mere af mælken i, og kog op.
  5. Smag til med sennep, salt og peber.
  6. Kom et par overskåret kogte æg i en tallerken, hæld saucen over og server med godt rugbrød til.


Drys evt. lidt sprøde bacon tern hen over, mums.

En god ret vi altid får til påskefrokost - men den kan jo snildt spises hele året; og både til frokost og aftensmad :).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar